Om Process Ink

grafisk facilitering, visuel strategi, kurser, uddannelse, process ink

Process Ink er skabt af Rikke Cilja og Maja Rottbøll, der begge har stor erfaring i feltet.

Vi løser alle typer af opgaver inden for grafisk facilitering - vi laver visuelle referater, workshops, strategiudvikling, visualisering af strategier, visuel kommunikation samt kurser, forløb og uddannelse.

Vi har undervist i grafisk facilitering siden 2010, og har haft mere end 3.000 kursister igennem vores kurser. 

Vi skræddersyr træninger og kurser efter deltagernes specifikke behov og underviser i organisationer i Danmark og resten af verden.

Vi var de første i Danmark til at udvikle et uddannelsesforløb i grafisk facilitering til dem, som gerne vil fordybe sig og mestre disciplinerne inden for grafisk facilitering.

Maja Rottbøll Process Ink grafisk facilitator

Maja Rottbøll

Maja Rottbøll er grafisk facilitator og uddannet kaospilot med speciale i proces- og mødeledelse The Art of Hosting-way samt systemisk EMCC certificeret coach. Maja har en særlig interesse i facilitering og procesledelse samt hvordan dette kan støttes visuelt undervejs.

Majas store erfaring fra offentlige og private virksomheder, i både ind- og udland, har givet hende en kæmpe indsigt i, hvordan grafisk facilitering kan bruges i vidt forskellige kontekster og på mange forskellige niveauer.

Rikke Cilja Process Ink grafisk facilitator

Rikke Cilja

Rikke Cilja er grafisk facilitator, uddannet proceskonsulent og illustrator og grafisk designer i Italien og på Den Grafiske Højskole. Hun har tidligere arbejdet i internationale reklamebureauer, hos DR børne-tv og som selvstændig grafiker.

Rikke brænder for at kommunikerer enkelt, lækkert og effektivt. Det har hun sat i spil hos et utal af kommuner, regioner og staten samt internationale danske koncerner og NGO’er.